Tour de France, Konge afslutning på alperne

Som dybt engageret Tour fan vil jeg sidde klistret til skærmen i slutningen af denne uge når feltet torsdag og fredag kører ud på henholdsvis, 18.etape fra Pinerolo til Galibier-Serre Chevalier på 200,5 km og 19.etape fra Modane Valfréjus til Alpe-d’Huez på 109,5 km.

Begge etaper indbyder til angreb, og situationen i toppen af klassementet har aldrig været mere åbent. 8 ryttere ligger inden for kun 4 minutter, og de syv er interesseret i at få et forspring til enkeltstarts eksperten Cadel Evens, der i modsætning til tidligere år har vist sig utrolig stabil.

Forhåbentligt tager brødrene Schelck udfordringen op, og udviser mere angrebsmod, nu hvor de begge har ryggen mod muren, da de ikke besidder samme evne som Cadel.

Contador og Voekler er begge stadig inde i billedet, og specielt spanieren har vist tegn på stor form her i Tourens sidste uge. Han har lugtet blod og set svaghedstegn, og her helt sikkert klar til at angribe konkurrenterne de kommende dage. Voekler vil uden tvivl også gøre alt for at holde fast på trøjen, og hvis han mod alle ods vinder, vil han blive Frankrigs nye ukronede konge.

Men for skulle kunne etaperne køres, kræver det at vejrguderne holder hånden over feltet, og sender sol ned over alperne, så sneen på toppene smelter.

Kort info om de to etaper:

18.etape, Pinerolo – Galibier-Serre Chevalier

Længde: 200,5 km
Stigninger: Col Agnel (2744 m), Col d’ Izoard (2360 m), Galibier (2645 m) alle uden for kategori.

19.etape, Modane Valfréjus – Alpe-d’Huez

Længde: 109,5 km
Stigninger: Col du Telégraphe (1566 m), Col du Galibier (2556 m), Alpe-d’Huez (1850 m) en kategori 1 og 2 uden for kategori.