Ny bog: Cyklen på Nørrebro

CYKLEN PÅ NØRREBRO er en bog om cykler og Nørrebro – og alt det derimellem. Gennem fotografier og skønlitterære tekster, tegnes der et utraditionelt billede af Nørrebro, og dét at være beboer på Nørrebro. Det er et Nørrebro set gennem linsen af en dedikeret cykel-fan, og kærligheden til den to-hjulede løfter sig fra siderne og op og ud i verden.

CYKLEN PÅ NØRREBRO er en fortælling, der tager dig med på en tur rundt i krogene af Nørrebro og viser portrætter af cykler, cyklister og sære såvel som genkendelige cykelsituationer dokumenteret gennem de seneste fem år. Der er øjebliksbilleder der viser barndommens cykelliv, de mange cykelsmedjer rundt i baggårdene, det – for cykler – uigennemtrængelige vinterræn, de mange cykelpolokampe der udkæmpes, de altdominerende cykelbutikker der spreder sig op og ned af vejene på Nørrebro og alle de andre forunderlige.

Bogen vil formidle, hvad det vil sige at være en del af Nørrebro, med afsæt i cyklen og dens pårørende og det liv der leves, mens der trædes i pedalerne.

CYKLEN PÅ NØRREBRO er lavet af fotografen og forfatteren Jon Nordstrøm (www.nordstromsforlag.dk), der siden 2008 har udgivet bøgerne Dansk Tatovering (2009), Sølvpil (2010), Nordisk Tatovering (2011), Dansk Porno (2012).

Bogen er ikke tilgængelig endnu. Det bliver den, hvis kommende læsere ønsker at se den på tryk. Der crowdfundes nu og frem til 14. december på www.manymade.org. Manymade er en ny, nordisk, non-profit crowdfunding platform med særlig fokus på kunst og kultur. Målet med Manymade er at formidle kunst og kultur til et bredt publikum, og samtidig skabe bedre muligheder for at kunstnere og kulturelle entreprenører kan få distribueret deres værker.

Når man cykler føler man sig fri – når man crowdfunder er man også fri. Fri for forlag og andre, der gerne vil blande sig i proces og planlægning, distribution og formidling. Via crowdfunding-kampagner har man som bruger mulighed for at støtte kunstnere og deres produktion direkte, så de kan blive ved med at skabe de kulturelle og kunstneriske produkter, som hele samfundet nyder godt af.

Så støt Jon Nordstrøm og CYKLEN PÅ NØRREBRO, så får du bogen, når den kommer til foråret…