Kend dit Campagnolo kranksæt

Når det gælder om at datere Campagnolo dele, er der altid stor forvirring om hvordan koderne skal tolkes korrekt. Denne guide har til formål, at udstyre dig med basisviden omkring Campagnolos kranksæt fra 1969 og frem til 1987.

Guiden lægger mest vægt på perioden efter 1969, hvor klingernes Bolt Circle Diameter (BCD) ændres fra 151 mm til 144 mm, ved introduktionen af Record kransættet, senere kaldt Nuovo Reocord. Det nye mål tillod brugen af klinger med 42t (41t til konkurrencebrug) frem for den tidligere udgave med 44t minimum ¹.

1969 – 1973
Fra 1973 påbegyndte campagnolo at datomærke deres kranksæt på indersiden af begge arme. Ruder (diamond) repræsenterer 70’erne, cirkel 80’erne indtil midt firsene, hvor “11” i en firkant oversættes til 1985, ”22” betyder 1986 og ”33” betyder 1987 (se tabel 1) ².

 

Tabel 1 – Datokoder
Årstal Mærke
1973-1979 Ruder (diamond)
1980-1984 Cirkel
1985-1987 Firkant
[170 mm] [Strada] [1984]
Oversat: [170 mm] [Strada] [1984]

1974- 1978
Efter introduktionen af Super Record serien i 1974, skete der kun ganske få modifikationer af kranksættet. I 1978 ændrede man akselbredden fra 112(68mm BSA 1.370″ X 24 threads per inch – TPI )/113(70mm italiensk 36 mm X 24 tpi) til 114,5(68mm BSA)/115,5mm(70mm ital), som justering for en bredere forskifter, nu med læbe efter et krav fra C.P.S.C. (Consumer Product Safety Commission). Disse nye aksler blev stemplet med +1 eller +1,5 i de fleste tilfælde. Ændringen kan også observeres på indersiden af den højre arm, hvor akslen monteres. Kraven (collar) der omgiver hullet, er på de ældre udgaver pre-78, 10-11 mm bred og 3 mm høj, hvor de nye sæt er konstrueret med en krave på 5-6 mm og en højde på 2 mm. Ideén med denne konstruktion ædring, er at øge afstanden fra den yderste klinge, for at opretholde en korrekt ret kædevinkel.  De gamle højre arme vil fungere på de nye aksler, hvorimod de nye arme ikke altid arme fungerer sammen med de gamle aksler. Resten af gruppen undergik også tilsvarende ændringer, for at leve op til nye sikkerhedskrav fra det amerikanske marked ².

1979-1987
Først i 1986 blev kranksættet ændret fra fluted (riflede) til non-fluted, tilsvarende kranksættet fra 1983 – jubilæumsserien. I den første del af produktionen blev det klassiske skjold logo (shield logo) stemplet ind i armene, hvor det senere blev laser prentet. Ydermere blev sættets dust caps ændret med den plan front, i stedet for den tidligere konkave udformning ³.

 

Tabel 2 – Information fra 1973-87
Antal klinger Double
Type krankboks Firkantet (ISO)
Krankboks længde 112mm (68mm BSA pre 78)/114,5 mm (68mm BSA)
Længder (mm) 170; 172.5; 175; 180
Mærker foran Campagnolo Shield
BCD 144 mm
Pedal gevind 9/16″ x 20 (Engelsk)
Materiale Aluminium
Mærker bagpå Strada [længde] [årstal]
Kilde: velobase.com

Links:

¹Kilde: www.velo-retro.com
²Kilde: www.campyonly.com
³Kilde: www.velobase.com

 

 

One comment

Comments are closed.