Den ultimative cykeltest – stål vs. carbon

Indenfor cykelsport har man altid ledt efter marginalerne når det gælder om at trimme udstyret. De sidste år har al fokus været på at gøre rammerne og rytterne så aerodynamiske som muligt. Spørgsmålet er bare i hvor høj grad den stræben giver effekt når rytteren skal ud over stepperne?? I denne lille uvidenskabelige test, har jeg sat to cykler fra to forskellige tidsaldre op mod hinanden. De repræsenterer begge den bedre ende af skalaen når det gælder udstyr og ramme.

Testens opbygning:
Begge cykler med rytter skal gennemføre en opvarmningsrunde på 7,5 kilometer i let trav med afslutningsvis progression af intensiteten til testens arbejdstempo. Testruten måler 9,5 kilometer og består af mange korte, flade og stejle bakker, samt hurtige nedkørsler og tekniske passager med skarpe sving – i alt i alt meget alsidig.

Begge cykler er monteret med Challenge Strada 25 mm dæk pumpet med 7 bar. På Stålcyklen køres med Sidi sko monteret med klamper til tåklips fra midt 80erne med en fantastisk fleksibel plastik sål. På Specialized Tarmac køres med en ny Vittoria sko med carbon sål. Udover de forskellige sko er resten af beklædningen ens under begge test.

For at gøre testen så nøjagtig som muligt er begge cykler sat op med samme indstillinger, hvilket indebærer sadelhøjde, drop og reach er tæt på at være identiske.

Diskussion:
Turen rundt på den 9,5 kilometer lange rute var en meget forskellig oplevelse på de to cykler. Pedalerne og den bløde sko på stålcyklen gav en klar indikation om større krav til muskulaturen over ankelleddet. Hvor Keo pedalen og carbon skoen fikserer foden, giver den fleksible opsætning udgangspunkt for mere bevægelighed. På stålcyklen kørte jeg fast gear 53/16. Med skifterne i grebene på carbon cyklen var skiftene lettere og kandancen tilpasset efter ruten. Dette kan sandsynligvis betyde at pulsen gennemsnitligt er højere. Over en længere distance vil muskulaturen blive mere belastet med kørsel i ensidig monotom gearing, ift. den lettere gearing hvor trådet varieres.

Ud fra testen kan man konkludere at forskellen mellem en stålcykel fra 1984 vs. en carbon cykel fra 2013 er minimal. Måske ville carbon cyklen træde mere i karakter i et cykelløb, hvor accelerationer og sving hvor der stille krav til rammen/hjulenes stivhed. Desuden skal om også medregne at gennemsnitsfarten er under 40 km/t, hvor vindmodstanden ikke ikke har den største påvirkning. Carbon cyklen i testen er heller ikke en klassisk aero bike, hvor opsætningen generelt er anerledes med slankere rør og højere profil på fælgene. Det giver dog stof til eftertanke når diskussionen om vægt og luftmodstand dukker op på cykelturene, hvor tempoet ikke er i top.

Overvejelse:
Man kunne hel klart have overvejet at udstyre cyklerne med wattmåler for at se nøjagtigt hvor meget energi der blev i pedalerne. Dog ville dette påvirke opsætningen af vintage cyklen, da der ikke aktuelt findes en wattmåler som kan monteres på en vintage racers originale opsætning.