For folk med passion for vintage cykling…
torsdag, den 15. november 2018

Arkiver

Byg din egen fixed gear cykel

Har du lidt ekstra tid, penge og hænderne skruet nogenlunde på har du muligheden for at gå udenom forhandlernes main stream cykler og bygge din egen fixed gear? Her kommer en guide der kan hjælpe dig med at lave et budget over udgifter, en vejledning i at finde de rette dele på nettet, og hvordan du skal forholde til køb i lande udenfor EU.

Første skridt er at lave et budget for cyklen, der kan give dig et overblik over den samlede pris. Man bliver tit overrasket over fragt og toldudgifter, det er derfor vigtig at medregne dem i budgettet. Her har jeg lavet et forslag til hvordan det kunne se ud med en cykel der tager udgangspunkt i en pris på 6000 kroner. Jeg vil senere opdaterer priser og producenter på regnearket, efterhånden som jeg har fundet delene til cyklen.

Antal Betegnelse Producent Pris
1 Ramme 1500
1 Kranksæt 500
1 Sadel 300
1 Hjulsæt bane 1500
1 Styr 300
1 Tandhjul 0
2 Dæk 200
2 Slanger 50
1 Styrbånd/grips 50
1 Styrfitting 200
1 Frempind 250
1 Krankbox 100
1 Kæde 200
1 Baneklinge 200
1 Klingebolte 50
1 Pedaler 300
1 Sadelpind 300
Total 6000

At finde de rette dele er også en stor udfordring, og så er det godt at man på forhånd har gjort sig klar hvordan cyklen skal se ud. Skal den være klassisk, racer eller en kombination?

Pkt. 1: Rammen, her leder jeg efter en billig aluminiums ramme på ebay. Søger på “fixed gear frame” og finder en aluramme fra Cycoole i sort mat pulverlak til 145 dollars. Prisen er inklusiv en sort sadelpind 27,2 og en integreret styrfittings. Den samlede pris for pakken bliver: ramme grundpris, 797,50 kroner + 385 kroner fragt + 153,73 kroner told (cirka) + 334,06 kroner for moms. Den samlede pris: 1670,28 kroner.

Pkt. 2: Meget af udstyret vælger jeg at købe indenfor Eu, så slipper man for at betale den dyre moms og told kombination. Kranksættet er med til at bidrage med stivhed i trådet, så det er derfor vigtigt at finde et i en nogenlunde kvalitet. Jeg plejer at bruge chainreactioncycles.com og velosolo.co.uk til at købe dele, da udvalget og priserne er rigtig gode.

På Chainreactioncycles fandt jeg dette SRam S300 1.1 48T kranksæt med krankboks til 79,99 pund. Det fås med tre pedalarmslængder 165, 170 og 175mm. Valget af pedalarmslængde er ret personligt. Hvis du er høj og kan lide at køre store gear og lange distancer ville jeg vælge 175mm, derimod ville jeg vælge 165 til ekstrem bybrug, det giver mulighed for at træde i svingene.

Pkt. 3: Sadel, her vil jeg finde en der passer til cyklens sorte design. Jeg har fundet denne Da Bomb Xc/ Freeride sadel på tilbud hos chainreactioncycles til 22,99 pund. Grunden til jeg samler flere af mine køb på chainreactioncycles er at man får portoen betalt ved køb over 800 kroner.

Pkt. 4: Hjulsæt, der findes et utal af hjulsæt på nettet i forskellige farver, med eller uden bremseflade, med høj flangenav og højprofilfælge. Jeg vægler et sæt sort sæt Halo Aerotrack med 27 mm profil og lige opstrengede egere. Et godt holdbart hjulsæt, dog uden bremseflade.

Hjulsættet koster hele 156,98 pund, hvad er en stor del af bugdettet. Hvis du aldrig har kørt fixed gear cykel før, ville jeg nok vælge fælge med bremseflade, så har du mulighed for at montere en forbremse. VIGTIGT; husk fælgbånd til 20 kroner. Uden det punkterer slangen første gang du pumper  den.

Pkt. 5: Styret, jeg vælger denne kombination af et sort VS pre-cut riser bar til 21,95 pund, en sort BBB 1 1/8″ a-head frempind 50 mm længde og til 25,4 mm styr. Det er en meget kompakt free ride frempind med stor styrke og det giver cyklen en god balance med godt skulderbredt styr med masser af greb og en kort stiv frempind. Cykelstilen bliver mindre aerodynamisk, men når du kører i byen er balancen vigtigere, og det få man med en højere siddeposition på cyklen.

Nu mangler vi bare grips, og her har jeg fundet et sæt Oury i sort til 10,50 pund. Hele sættet har jeg fundet hos velosolo.co.uk og til priserne skal lægges 17,85 pund til fragt.

Pkt. 6: Tandhjul, låsering og kæde, her vægler jeg at bruge velosolo’s eget mærke. Her er tale om et 16 T guld tandhjul i 1/8″ til 14,95 pund. Det er vigtig at du allerede her har gjort dig klart, hvilken gearudveksling din cykel skal have, få mere info her velopress.dk/geartabel. Du skal også bruge en låsering, her vælger jeg en Token 7075-T6 5,95 pund. Kæden skal være slidstærk og passe til 1/8 tandhjulet. Her har jeg fundet en KMC 1/8″ singlespeed half-link heavy duty kæde til 21,95 pund. Til prisen på de tre dele skal ligges 15,45 pund pund til fragt.

Pkt. 7: Pedaler, her har jeg valgt et sæt Token komplet med tåklips og rem. Kan godt lide det simple design og at de har lukkede lejer. Prisen er 39,95 pund, plus 10,95 pund i fragt.

Pkt.8: Dæk, Fyxation et rigtigt racerdæk til bykørsel. Her er tale om et dæk der kan tåle slid og har luftkammer nok til at klare de hullede veje i byen. Prisen er 49,95 dollars for et styk. Prisen for fragt og told variere og lander nok et sted omkring 50 dollars ekstra, meget dyrt, men så har du også et specielt dæk.

Samlet se kunne jeg godt have valgt dele der er langt billigere (specielt dækkene), men med denne cykel få man høj kvalitet og brugbarhed i år. Budgettet på cyklen kommer til at se således ud:

Antal Betegnelse Producent Pris
1 Ramme Visp aluramme 1670
1 Kranksæt Sram S300 48T 680
1 Sadel Da Bomb 195
1 Hjulsæt bane Halo Aerotrack 1334
1 Styr VS pre-cut riserbar 187
1 Forgaffel Følger m. rammen 0
2 Dæk Fyxation sort 825
2 Slanger Ritchey lightweight 50
1 Styrbånd/grips Oury 153
1 Styrfitting Følger m. rammen 0
1 Frempind BBB 1 1/8″ 255
1 Krankbox Sram udvendige leje 0
1 Kæde KMC Heavy duty 131
1 Baneklinge 0
1 Klingebolte 0
1 Pedaler Token m. tåklips 340
1 Sadelpind Følger m. rammen 0
Fragt 386
Total 6206

Tips og tricks til hvordan du samler cyklen kommer i en senere artikel.




Follow my blog with Bloglovin <