For folk med passion for vintage cykling…
lrdag, den 25. oktober 2014

Arkiver

Tips til rigtig indstilling af din cykel

Artikel fra Formtop.dk – Skrevet af Jakob Andersen

 

 

 

Tilpas din cykel, så den passer til din krop. Du må ikke tvinge din krop til at passe til cyklen.

Ramme / Stel mål:

Mål længden fra dit skridt til gulvet med bare fødder som placeres ca.15 cm fra hinanden. Derefter gang tallletmed 0.68. Resultatet er en anbefalet størrelse af en landevejs ramme til dig, målt fra midten af krankakslen via sadelrøret og op til midt på overrøret. I tilfælde af at din nuværende eller din ønskede ramme har et slope overrør, måles en vandret linie fra midten af samlingen på kronrør og overrør til midten af saddelrøret hvor punktet markeres med klisterbånd.

Som et dobbelttjek skal der gerne være ca.10-13 cm saddelrør op til sadlen når sadlen er sat i den korrekte højde. Når pedalarmene er vandrette og du er klikket i pedalerne med cykelsko, bør overrøret være mellem dine knæ, når man presser dem sammen og pedalakslen bør være i en lodret linie under dit knæ.

Saddel Højde:

Du kan finde forskellige metoder til beregning af denne meget afgørende afstand. Her er en jeg kan bedst lide.

Du skal finde målebånd, klisterbånd, umbraconøgle samt en hjælper når du skal i gang med at indstillie din cykel korrekt

Du skal finde målebånd, klisterbånd, umbraconøgle samt en hjælper når du skal i gang med at indstillie din cykel korrekt

Begynd med at stå på en hård overflade uden sko på, og fødderne omkring 15 cm fra hinanden. Brug tape til at hjælpe dig og mål fra gulvet til dit skridt og tryk med samme kraft som en sadel gør. Gang dette tal med 0.883. Resultatet er din sadel højde, målt fra midten af krank aksel, langs sadelrøret, til toppen af sadlen.

Tilføj 2 eller 3 mm, hvis du har lange ben i forhold til din højde. Hvis du lider af chondromalacia (knæ smerter forårsaget af skader på undersiden af knæskallen), skal sadlen være lidt højere. Men det bør aldrig blive så højt, at dine hofter vugger over sadlen for at du kan træde pedalerne rundt. Hvis denne formel resulterer i en stor forandring fra den højde du har brugt indtil nu, skal du flytte din saddel 2-3 mm om ugen, indtil du når den nye indstilling.

Denne saddelhøjde er med udgangspunkt i at du benytter en pedalarms længde på 170 mm. Lidt længere nede i denne artikel anbefales pedalarms længde ud fra din skriftlængde. Justér din saddelhøjde i forhold til om du benytter længere eller kortere pedalarme end de 170 mm som er udgangspunkt i denne beregning.

Styr:

Styr bredde skal være lig din skulder bredde for at åbne dit bryst så du forbedrer din  vejrtrækning. Lidt for bredt styr er bedre end lidt for smalt styr. Sørg for, at bukningen i styret er stort nok til dine hænder. Modificeret “anatomiske” bukninger kan føles bedre for håndfladerne.

Bremsegreb:

Flyt dem rundt i kurven på styret for, at give dig det bedste kompromis mellem håndposition ovenpå bremsegreb, bremsning og når dine hænder er i bukningen. De fleste ryttere vil klare sig bedst ved at tage en lineal som forlængelse af det flade stykke nederst i styrbukningen og placere bremsekløerne ned dertil. Håndgrebene behøver ikke at være anbragt symmetrisk, da det er din komfort der tæller. Personligt har jeg altid sat mine bremsegreb lidt højere da jeg synes jeg fik bedre fat i bremsegrebene når jeg skulle accellerere på bakkerne.

Højde af Frempind:

Der skal både tages mål af cyklen og dig selv

Start med at placere frempinden lidt højt, ca. 2-3 cm under toppen af sadlen målt i en vandret linie. Dette burde give dig komfortabel adgang til enhver position på cyklen. Som tiden går, så tænk på at sænke frempinden op til yderligere 2 cm for at opnå en forbedret aerodynamik. Dette bør ske gradvist ca.½ cm ad gangen. Hvis din nederste del af ryggen eller nakken begynder at gøre ondt, så gå et skridt op igen.

Ved køb af ny cykel med styrfitting af typen “AheadSet”, bør du ikke skære stilken på forgaflen helt ned til at starte med. Med “spacere” (mellemlægningsskiver) á ½-1 cm tykkelse kan du omhyggeligt flytte frempinden lidt op og ned til du har fundet den perfekte indstilling og først derefter save stilken på forgraflen i den ønskede længde.

Længde af Overrør og Frempind:

Som tommelfingerregel skal du regne med at din frempind skal være imellem 100-130 mm. En frempind udover disse mål kan kun komme på tale hvis du er særligt høj eller lav. En meget lang frempind forringer din evne til at styre cyklen især i sving, og en for kort frempind kan være decideret farlig ved høje hastigheder, da længden af frempind giver stabilitet ved højere hastigheder!

De fleste ryttere sidder behageligt når hænderne er placeret ovenpå bremsegrebene og albuerne er en anelse bøjet. I denne position skal du kunne se fornavet bagved styret. Ellers er cyklen for kort!

Kombinationen af disse to dimensioner bestemmer “rækkevidden.” Afhængig af din anatomi og fleksibilitet, kan din rækkevidde være lang for at opnå bedre aerodynamik, eller den kan være kortere for at opnå mere komfort, ikke mindst for din nakke.

Pedalarms Længde:

Generelt, hvis din skridtlænge er:

  • kortere end 69 cm, skal du bruge 165 mm krankarme
  • mellem 70-82 cm, 170 mm krankarme
  • mellem 83-86 cm, 172.5 mm krankarme
  • længere end 86 cm, 175 mm krankarme

En pedalarms længde måles fra midten af fastsættelsesbolten til midt på pedalens monteringshul. Længden er normalt stemplet på bagsiden af pedalarmen. Hvis du bruger længere pedalarme end anbefalet, vil du opnå løftestangsprincippet og kan trædde større gear, men vil tabe hastighed på dine pedalomdrejninger. I nogle tilfælde kan de store gear også gå ud over dine knæ! Med lidt kortere pedalarme vil du forbedre dit antrit!

Saddel hældning:

Sadlen bør justeres så den er vandret og du kan kontrollere det ved at lægge en målestok på oversiden af sadlen og sammenligne den med noget horisontalt, f.eks. en bordplade eller en vindueskarm. En lille nedadgående hældning kan være mere komfortabel, men vær forsigtig. Mere end en grad eller to kan forårsage at du hele tiden skubbes lidt fremad og sætter dermed yderligere pres på dine arme, hænder og forhjul og vil forringe evne til at styre cyklen.

Saddelposition ved for-/ bagenden:

I de gode gamle dage var det bare op på cyklen og så derudaf

Sid komfortabelt i midten af sadlen, klik i pedalerne og sæt den ene pedalarm vandret. Hold en stiv lang pind på forsiden af din frem knæskal. For de fleste af os, bør pinden røre ved enden af crankarmen. Dette er kendt som den neutrale position. Du kan også måle ved at markere knæpositionen på overrøret med tape. Stå af cyklen og mål med pinden fra tapen til enden af pedalarmen som helst skal være ca. lodret. Ved korrigering af sadlen, løsn sadelrøret så du kan skubbe sadlen forsigtigt til den rigtige position. Typis vil nogle temporyttere / enkeltstarts specialister gerne have denne linje 1-2 cm bagved enden af pedalarmen for at øge løftestangsprincippet. Derimod vil Critérium og gadeløbs ryttere gene have en postition lidt længere fremme for at kunne opnå hurtigere pedalomdrejninger.

Husk, hvis din saddel sidder forkert, skal du tage udgangspunkt i midten af sadlen fra en lige linie fra saddelpinden og korrigere efter og for- eller bagenden af sadlen.

Fødder:

Nogle af os går som duer, andre som Charlie Chaplin. Din gangart afsløres når du forlader en swimmingpool på dine våde fodspor eller når du går en tur i en mudret skov. Du skåner dine knæ ved cykling når du sætter dine klamper så tæt på dine fødders naturlige vinkel som muligt. Dette er let med de mange gode pedal systemer der findes i dag, hvor det er mugligt at dreje fødderne frit fra side til side adskillige grader før frigivelsen finder sted. Så alt hvad du skal gøre, er at indstille klampens forreste og bagerste indstilling. Simpelthen placere dem, så din bredeste del af hver fod er centreret over pedal akslen. Hvis du oplever ubehag såsom prikken, følelsesløshed eller brænding (især på lange ture), så flyt klamperne bageud, nogle gange så meget som en hel cm.

Skriv en kommentar




Follow my blog with Bloglovin <