For folk med passion for vintage cykling…
torsdag, den 14. december 2017

Arkiver

Test af tre cykelholdere

De tre til test!

De tre til test! To ophæng og en cykelholder.

Skrevet af Thomas Marker

Undertegnede har fået til opgave at teste tre klassiske cykelholdere/-ophæng. De tre testprodukter har flere anvendelses muligheder, bla. til at opmagasinere den dyrebare racer indendørs i vintermånederne, eller bare som enkelt en praktisk løsning i værkstedet når der skal være system og orden på sagerne. Fælles for de tre er, at de hører til i den billige ende af skalaen og ganske rimeligt prissat fra 99-129 kroner.

Den jordnære
Cykelholder til udstillingMed krum hals gik jeg straks i gang med at afprøve den umiddelbart enkleste anordning – et udstillingsstativ til montering på baghjulet. Stativet har to skruer, hvor baghjulets Quick Release (QR) placeres, hvorefter cyklen fikseres ved at dreje skruen sammen om QR. Tilsvarende teknisk løsning set brugt på diverse Home trainers. Holderen kan bruges til cykelparkering, men fungerer også fint som stativ til mindre reparationer eller cykelvask. En fin anordning der yder god stabilitet når cyklen er spændt fast, dog med den undtagelse, at de såkaldte vintage QR ikke passer, pga. møtrikken på ydersiden – derfor er karakteren 2-delt.

Bedømmelse:
Til vintage raceren: 1 af 6 Campagnolo QR
Til den moderne: 5 af 6 Campagnolo QR

Man får rigtig meget meget for pengene med holderen til 129 kroner, og sammenlignet med andre tilsvarende modeller er denne at foretrække.

Link til holderen: Cykelholder – udstillingsmodel.

Den vandrette
GIOS ProDet næste produkt er et cykelophæng beregnet til vægmontering. Det er beklædt med et tyndt lag skumplast, hvor rammen hviler mod holderen for at ikke at beskadige lakken. Udstyret med vaterpas og lineal blev den monteret i sommerhyttens skur. En forholdsvis let procedure, da den fastholdes af kun to skruer. På trods af dette er den alligevel testet til at kunne bære op til 20 kg. Ophænget blev sat op i absolut vater, men da det er konstrueret til moderne carbon cykler og slope rammer, vil vintage raceren med vandret overrør hænge skævt (se billedet). En god detalje er at ophænget kan vippes op når det ikke at i brug. Igen er karakterskalaen 2-delt for at yde ophænget fuld retfærdighed.

Bedømmelse:
Til vintage raceren: 2 af 6 Campagnolo QR
Til den moderne: 5 af 6 Campagnolo QR

Ophængets eneste minus er, at mangler information til hvilke rammetyper man kan anvende på holderen. Det giver ikke visuelt det bedste indtryk når cyklen hænger skævt. Når det er sagt er den absolut pengene værd med en pris på 99 kroner.

Link til ophænget: Cykelophæng til væg.

Den lodrette
Vægophæng lodretSidste produkt er endnu et vægophæng, men denne gang til lodret placering af cyklen. Ophænget er umiddelbart den bedste løsning af de tre – til stor morskab for Christopher på 2 år. Den enkle brugsanvisning indeholder netop tiltrækkeligt med information til den kan monteres korrekt. Holderen er testet til at kunne bære helt op til 25 kg, hvilket gør at Gios Compact Pro fra 1995 sikkert kan hænge i den uden bekymring.

Cyklen placeres med forhjulet i en krog beklædt med plast, og der hermed holder hele cyklens vægt. For- og baghjul støtter mod væggen, husk dog at tørre dækkene af hvis den skal hænge indendørs. Ophænget tilbyder masser af praktikalitet, hvis flere cykler skal opbevares i et lille rum.

Bedømmelse:
5 af 6 Campa QR

Endnu et produkt hvor brugbarhed kontra pris er i top. Holderen kan anskaffes for 99 kroner hvilket må siges at være acceptabelt.

Link til ophænget: Lodret cykelophæng.

Når man ser på de tre produkter samlet, kan det selvfølgelig altid diskuteres om de rent æstetisk fungerer sammen med vintage raceren eller den moderne carbon cykel. Alle tre produkter lever dog til fulde op til hvad man kan forvente af en holder/ophæng. Søger man noget mere ekstravagant, må man være forberedt på at investere en del mere, for et produkt stadig kun med tilsvarende egenskaber.




Follow my blog with Bloglovin <