For folk med passion for vintage cykling…
mandag, den 20. november 2017

Arkiver

Den store dækjerntest

daektest_billede1

En pilsner nydes under testen. Fra venstre: SKS, Schwalbe, Tacx og endelig jokeren: Det eneste dækjern af jern, en værkstedsmodel fundet i en rodekasse.

Værktøjet ingen motions- eller vintagerytter ønsker at få brug for på landevejen. Dækjernet. Et i grunden kedeligt, men nødvendigt tilbehør, der altid bør være med i cykellommen, om turen er kort eller lang.

De tre varianter, cykelgear.dk har sendt til Velopress til anmeldelse, er alle af plastik. De får i testen modspil af en jern-joker fra fordums tid, fundet i en rodekasse hos nu lukket cykelbutik på Vigerslevvej i Valby.

Hjulet
Jernene afprøves på, er endnu ikke taget i anvendelse på landevejen – så slipper man for beskidte fingre. Fælgen er en Rigida Shrima monteret med en – ganske belejligt for testen – genstridig Michelin 700 X 25 ring, der var så svær at montere, at anmelderen måtte sluge sin slothed og krænge det sidste stykke af dækket på med… ja, et dækjern.

Tacx' jern er nær umuligt at klemme ind mellem kanttråd og fælgkant.

Tacx’ jern er nær umuligt at klemme ind mellem kanttråd og fælgkant.

1. Tacx
“Tyre lever” lyder den korte produktbeskrivelse på indpakningen. Tacx er, som alle tre testjern, udrustet med den dér anordning, en lille krog i modsatte ende af selve ‘vippearmen’. Det er vist meningen, at man, når dækket er krænget ud, fastgør jernet i en eger. Den mulighed udnyttes ikke her. Som skolepraktikant hos en lokal cykelsmed blev anmelderen belært om, at “sådan gør man ikke”, ligesom man aldrig bruger mere end to jern for at få et dæk af. De læresætninger har bidt sig fast, og testens første og næste etaper gribes an med to af de tre jern i pakningerne. Tacx-jernets spids er svær at få ind under fælgkanten og kanttråden på Michelin-dækket. Og det er nær umuligt at få jern nummer to til at løse sin opgave, nu hvor dækket er frigivet fra fælgkanten. Samtidig virker det til, at plastik-jernene er porøse og vil knække, om jeg vrider til. Videre til næste jern.

2. SKS
SKS leverer i tråd med læresætningen fra den gamle smed bare to jern i pakningen. Mindre i spidsen og derfor bedre til det genstridige dæk? Til dels, men stadig ikke helt godt.

3. Schwalbe
Nu går det bedre. Med Schwalbe lykkes det at få dækket frigjort uden stort besvær. Spidsen på disse dækjern er tæt på identisk med Michelins klassiske dækjern. De forhandles ikke af cykelgear.dk, men ubetinget de mest effektive på landevejen. Schwalbe nærmer sig i brug og funktionalitet Michelin, men også kun næsten.

daektest_billede3

Værkstedsmodellen kræver tilvænning, men dækket frigøres i en fart, når første stump af dækket er frigjort

Sjov joker
Dækjernet fra Banani Sport (ja, det var den butik på Vigerslevvej) består af et enkelt jern. Værktøjet er af stål og gedigent udført, lavet til værkstedbrug. Når dækket er frigjort, skydes en teleskopstang ud, og enden fastgøres om akslen. Derefter ‘drejes der rundt’, og dækket frigøres hurtigt og effektivt. Jeg har aldrig set instrumentet før – og indrømmet, her kræves en erfaring og snilde for at løsne dækket, Velopress-anmelderen ikke lige er i besiddelse af. Men da først spidsen – med møje og besvær – er kommet under kanten går det forbløffende let, og ringen/dækket suser af.

The verdict
De tre jern fra cykelgear.dk løser opgaven udmærket på et hverdagsdæk med god vidde og ‘frigang’ ved fælgen. På smalle dæk, hvor tolerancen mellem fælgkant/højde og kanttråd er mindre, er udformningen af dækjernet kritisk og afgørende. Her er det vigtigt man afprøver forskellige typer dækjern, da forskellige testere ikke har den samme opfattelse af hvilket dækjern, som fungerer bedst.  Testens joker, ‘Teleskop-jernet’, hører, vægt og størrelse taget i betragtning, til på værkstedet og fungerer bedst i hænderne på en erfaren mekaniker (dette dækjern forhandles ikke længere).

Michelins dækjern er ikke med i testjernene fra cykelgear.dk, med ifølge anmelderen det bedste bud et effektivt dækjern til landevejen.

Michelins dækjern er ikke med i testjernene fra cykelgear.dk, men ifølge anmelderen det bedste bud et effektivt dækjern til landevejen. Cykelgear forhandler et dækjern, der af udformning og i pris minder meget om Michelin – nemlig dette fra Continental.

“Stjerner”:
Tacx – 1 ud af 4
SKS – 2 uf af 4
Schwalbe – 2,5 ud af 4

Priser:
Schwalbe, 25,- for 3 stk
SKS, 39,- for 2 stk
Tacx, ikke oplyst

De dækjern som er blevet testet i artiklen kan købes på cykelgear.dks hjemmeside.

Tak til cykelgear.dk




Follow my blog with Bloglovin <