For folk med passion for vintage cykling…
mandag, den 20. november 2017

Arkiver

Signore Cronometro – en stor dansker

Ole Ritter

Af Thomas Thue Maj 2013

En dag i maj 1967 – Ole Ritter er netop blevet professionel. Det er hans livs første Giro d´Italia – og han er feltets mest anonyme rytter. Men det tager kun een dag, før hele Italien taler om den afsindige dansker. For Ritter meldte ud, inden Giroen overhovedet var startet, at han kun var med for at vinde den fornemste etape enkeltstarten, manden alene i kampen mod uret på løbets 16. dag.

Da Ole Ritter på 6. etape kørte ud over en bjergside og brækkede næsen og fik slag i ansigtet, der lukkede det ene øje totalt og lukkede det andet til, så han kun kunne skimte vejen ud gennem en smal sprække og måtte på hospitalet og have suget blodet ud af bulerne, gav løbets læge ham ordre til at forlade giroen. Ole nægtede, da han skulle vinde den enkeltstart.

Et par dage senere er den igen helt gal med Ole Ritter. Han har fået en mægtig tandbyld, og han kører med de vildeste smerter, indtil lægen kommer op på siden af hans cykel og giver Ole ordre til at lægge sig i grøften et par minutter, så han kan hive tanden ud. Igen siger lægen, at så er det ud af racet – og igen nægtede Ole, da han skulle vinde den enkeltstart.

Ryttere, tilskuere og reportere grinede…og de skrev i aviserne: “vi har fået en gal dansker med i løbet. Han er kørt ud over en bjergside, han er bulet og skrammet og han har fået en tand hevet ud midt under en etape. Han bliver hver dag sat af feltet og kommer næsten kravlende i mål som een af de sidste.Men han siger, han vinder enkelt-starten”.

I feltet sad den epokes største navne i faget: Rudi Altig, Jacques Anquetil, Ferdinand Bracke, Felice Gimondi, Eddy Merckx, Vittorio Adorni og Gianni Motta…alle suveræne herrer i kampen alene mod uret. De morede sig ikke så meget, da 16. etape var kørt. Ruten på 45 Km fra Mantua til Verona blev kørt i kulde og regnvejr.

Ritter vandt.

Så snævert og dramatisk som overhovedet muligt…med bare et sekund til Rudi Altig. Dramatikken var intens, da Rudi Altig faktisk allerede var på vej på podiet som vinder, da Ole bragede over stregen. Han måtte træde et trin ned og give plads til den unge danske Giro debutant.

Ritter kørte med et snit på 47,3 km/t og Jacques Anquetil udtalte målløs, at det ville have været nok til at slå timerekorden. Anquetil vidste hvad han talte om, da han selv hade haft timerekorden. Ritter slog Ferdinand Brackes timerekord året efter med 48,653 km/t. Først i 1972 lykkedes det kannibalen Merckx at slå Ritters timerekord. Merckx udtalte efterfølgende, at han aldrig ville prøve igen. Han var kørt fuldstændigt tom i forsøget.

Ole Ritter kørte gennem årene 16 enkelt-starter i Giro d’Italia. Dårligste placering i var nummer 5. Italienerne tog den gale dansker til sig, og kaldte ham signore Cronometro…mister stop-ur.




Follow my blog with Bloglovin <