For folk med passion for vintage cykling…
mandag, den 20. august 2018

Arkiver

Stalen Ros 2013 – stumpemarked på hollandsk manér

Stalen Ros 2013

Stalen Ros er et forholdsvis beskedent, men velbesøgt hollandsk cykelstumpemarked, der hvert år bliver afholdt i den lille by Neerkant i Holland tæt på grænsen til Tyskland, godt 35 kilometer fra Eindhoven. I år var Velopress endnu engang repræsenteret, og her er Lars Hegers beretning om hvad han oplevede søndag den 24. marts på markedet.

Der var relativt mange stumper at finde dér. NIB, NOS ting, særlig en stand havde stort udvalg af NOS Campagnolo reservedel – mener et sæt campa konuser kostede 15,- EUR. Dog synes jeg der var langt imellem de helt særlige stumper. En NOS udseende Campagnolo Super record bagskifter (1. gen) kostede 200 euro, hvilket vel faktisk er en rimelig lav pris (jeg købte den dog ikke!!) Så et par NOS Titan frempinde med styr, pris omkring 140 euro.

Selv fik jeg kun købt nogle få stumper. Ja, jeg ved ikke; jeg vil hellere købe for lidt med hjem end for meget, og man kan meget hurtigt få brugt en masse penge for noget, som ikke er et must – og til måske en for høj pris!? Der var relativt mange rammer til salg -Gazelle, Gazelle og Concorde. Købte en Flandria Proff. (SL rør) ramme, med Campa Nuovo Record montering, dog ikke komplet gruppe for 200 euro (ramme står som ny, på nær en lillebitte bule) Købte også et par Record HF nav (uden “record” -60er) for hhv. 30 euro og 35 euro, en Selle Royal “Contour CX” saddel, den med randsyning hele vejen rundt for 30 euro. Det skulle være den bedste saddel af sidde/cykle på! Desuden blev det også til lidt andre små nips. Havde håbet på at finde store mængder af (Casiraghi, eller CLB) kabelstrømper, og massevis af gammel gummi styrpropper, men nej – det var der meget meget lidt af. Arrangementets hjemmeside, www.stalenrosklassiekeracefietsen.blogspot.dk.




Follow my blog with Bloglovin <