For folk med passion for vintage cykling…
torsdag, den 14. december 2017

Arkiver

Projekt: Tandem tempo gigante danese

Der findes adskillige gode og dårlige råd til hvordan man får mere fart på cyklen (nogle er ligefrem strafbare).

For min gode gamle ven Erik og jeg, var en af de nørdede overvejelser vi gjorde os i teenager årene at anskaffe os en racertandem. Den skulle naturligvis være i ”de rigtige rør” og med fuldt Campagnolo udstyr, for at være hurtig nok til os. Der var stort set ikke nogle cykler af den slags på markedet sidst i 1970erne. Vi havde et katalog med en Cinelli tandem, men man så aldrig noget af den slags hos danske cykelhandlere. Eneste danske rammebygger der beskæftigede sig med tandems, var tilsyneladende en mand ved navn Jens Fage, som boede i Struer. Men det hele var lige meget for vi var unge og havde slet ikke råd. Jens Fage var ellers venlig i telefonen, da han oplyste om prisen på en nybygget ramme, mellem 10 og 15,000 kr… alt efter om det skulle være Reynolds 531 eller 753 rør!

Drømmen levede dog videre og en dag i 1989 ringede Erik og fortalte at han havde fundet en brugt tandemramme hos Grebart på Østerbro. Rammen var bygget af Jens Fage i 531C rør og havde tilhørt et ægtepar der cyklede jorden rundt og bl.a. skrev i Berlingske Tidende om deres oplevelser. De havde haft et uheld på Madagaskar, hvor tandemmen var blevet lettere beskadiget. Rammen var så blevet sendt hjem til Jens Fage i Struer og de havde fået en ny ramme sendt ned til deres videre rejseaktiviteter. Den beskadigede ramme var efterfølgende blevet rettet op, omlakeret og nu til salg.

Vi købte den med nybyggede hjul og en kasse med diverse mere eller mindre ubrugelige dele. Hos Bananen fandt vi efterfølgende et TA kranksæt, de to Cinelli frempinde (Den ene er vel egentlig en tilbagepind?) og diverse Campagnolo gear og bremse dele.

Endelig blev cyklen køreklar og vi fik spændt tåclipsene i ens Banani trøjer og trillede ud på villavejen. Det var sådan set på denne første tur at jeg besluttede at gå over til LOOK pedaler. Heldigvis stod der ikke mange biler parkeret på villavejen, så vi slap fra prøveturen uden erstatningskrav. Efter nogen bytten frem og tilbage fandt vi ud af at jeg skulle sidde forrest og være kaptajn. Fyrbøder Erik skulle så bl.a. tage sig af gearskift, udkig bagud og nødbremsen. (Senere fik han også en computer at lege med.)

Efter de første slingrende ture med efterfølgende ondt i ryg og nakke o.l. fandt vi os efterhånden tilrette og begyndte at udnytte tandemcyklens muligheder. Hvor man (Også vi) måske troede at det var lettere at cykle på tandem, så er realiteterne at det faktisk kræver mere. Udfordringen er at få samarbejdet og trådet til at fungere optimalt. Begge skal træde til før der sker noget og de små pauser man under sig selv går ikke på en tandem, uden at begge er enige om det. Kadencen skal der naturligvis findes et brugbart kompromis om, så det duer ikke hvis man er alt for forskellige Fælles svingteknik skal øves op næsten, som da man lærte at cykle første gang.

Når det er på plads og begge er i form, kommer belønningen i form af 10 – 15% højere fart og dybt måbende udtryk fra de ryttere man overhaler. Modvind mærkes ikke i samme grad og 54 – 12 kan godt blive for lidt ned af længere bakker. Det mest overraskende er dog at man kommer hurtigere rundt i sving, hvis der altså er plads til det. Tandemmen taber ikke farten i svingene og vi har flere gange observeret forfølgere have svært ved at hænge på i sving. Vi har aldrig prøvet egentlig bjergkørsel, men det er min vurdering at det ville være tandemmens svage side. Det er svært at stå op samtidigt og trække op ad bakke. Og på snørklede nedkørsler ville køreegenskaberne nok komme noget til kort i forhold til en almindelig racer. Bremseevnen fejler dog ikke noget, der er endda en tredje bagbremse der næsten kan stoppe cyklen alene.

Vi har lavet en del forbedringer undervejs. Forgaflen blev udskiftet med en Banani baneforgaffel, som vi fik af Lillebror. Den oprindelige forgaffel havde længere efterløb og var ikke passende til vores kørestil. Vi plagede længe Lillebror om at bygge os en tandem forgaffel og for at få os til at holde kæft gav han os denne gratis med forsikringen om at ”den sgu nok skal holde”!!! TA kranksættet blev udskiftet i 1996 med et C Record, som jeg købte i den legendariske romerske cykelforretning ”Cicli Lazzaretti”. Campagnolo krankfittings blev udskiftet til Phil Wood, da den bageste krankboks simpelthen ikke kunne holde og blev slidt i stykker på 2-3000 km. Et af de største problemer var at finde egnede dæk. De skal helst være 32 mm bag og 28 mm for og kunne klare 120 PSI før det er sjovt. Et godt bagdæk holder kun ca. 7-800 km! Kører man længere med det, risikerer man at siderne bliver slidt i stykker ved fælgkanten så skidtet falder fra hinanden…. og BANG.
Cyklen vejer ca. 20 kg og vi vejede henholdsvis 90 og 80 kg i de gode gamle dage…. dengang, (Erik er 2m og jeg 190 cm) hvilket så med vand, bananer i baglommerne o.s.v. kom faretruende nær 200 kg.

Tandem info:

– Ramme: Jens Fage 531C (Forgaffel: Banani Columbus SP)
– Hjul: Phil Wood nav med Wolber (40H / 36H)
– Krans: Durace 7 speed 12-18
– Gear: Campagnolo Record 8 Speed
– Bremser: to stk. Campagnolo Centaur Canteliever og en Phil Wood tromlebremse.
– Styr og frempind: Cinelli
– Krank: Campagnolo Record C H:54/42 V:42-42
– Styrfitting: Campagnolo Contax
– Saddelpinde: Campagnolo Chorus

Skrevet af Henrik Seidenfaden




Follow my blog with Bloglovin <