For folk med passion for vintage cykling…
mandag, den 20. november 2017

Arkiver

Projekt: Banani med til Italien

Denne MTB ramme byggede ”Lillebror” Sverre Nielsen til sig selv i 1997. Den har været omkring en anden ejer indtil jeg i foråret købte den komplet med Shimano 8 speed XT/LX for 1200 kr. i Den Blå Avis. Den var naturligvis i Banani farverne gul / lilla, men da det nu er min cykel, blev den altså lakeret blå. Så kan den næste ejer (om mange år) restaurere den tilbage til original stand……

Det meste af rammen er, ifølge pålideligste kilde, (Lillebror) nivachrome rør fra Columbus og Dadaccai. Bemærk det koniske overrør og det flade skrårør, som er ultratyndt. Forgaflen er af microfusionstypen, med støbt skuldrer. Rammen er ret lang, men det kompenseres noget af den stejle lige forgaffel. Jeg synes umiddelbart at den gør sig bedst i terræn, hvor den er stabil, styrer meget præcist og klatrer fint. Den har den typiske nivachrome kombination af komfort og respons, som mange sikkert vil genkende, hvis de har haft en racerramme i nivachrome stål. Cyklen har fået nyt udstyr, forsk. Campagnolo og et kranksæt fra Raceface i Canada.

Cykler skal bruges og det skal være sjovt, så jeg tog min Banani med til Italien. Chianti distriktet i Toscana er efter min overbevisning et af de bedste steder at cykle overhovedet. Der er mange bakker med stejle stigninger og man kan selv vælge om det skal være hullede grusveje eller hovedveje med super lækker asfalt. Der er ikke voldsom trafik og billisterne udviser generelt mere hensyn end man efterhånden oplever i Danmark. Stigningerne i Toscana er ikke så lange og det bedste er naturligvis at der kun er max. 10 km mellem de lokale barer, hvor en kop kaffe koster 1,30 euro eller 6 euro for en ægte pizza. Denne gang valgte jeg så det omfattende net af hvide grusveje, som forbinder såvel små og store byer i Toscana. Grusvejene er i dag kendt fra profløbet ”Strade Bianche” og motionsløbet for klassiske racercykler ”l´Eroica”. Der er masser af udfordrende huller i vejene, især på stigningerne hvor biler og traktorer har haft svært ved at stå fast.

Hvis ikke stigninger og huller er nok, så skal sommervarmen og støvet nok før eller siden få dig ind i skyggen på en lokal bar. Bananien klarede både huller og barbesøg i fineste stil, mens jeg tabte mig max. 200 gr. på 8 dage.

Hvad -200 gr. koster i cykeldele gemmer vi til andre moderne cykelsider at filosofere over.

Skrevet af Henrik Seidenfaden




Follow my blog with Bloglovin <