For folk med passion for vintage cykling…
mandag, den 20. november 2017

Arkiver

Test: Bookman cykellygter til stilsikre cyklister

Markedet for små diode cykellygter er efterhånden ret stort, og priserne varierer fra 40 kroner for det billigste sæt, til flere hundrede kroner for special udviklede.

De fleste lygter har dog det tilfælles, at man ikke har tænkt så meget på designet i samspillet med cyklen. I dag lægger mange cyklister mere vægt på at cyklens udseende, og håndplukker derfor komponenter og udstyr der passer til i design og funktionalitet. Dette vil det lille svenske firma Bookman råde bod på. De specialiserer sig i at designe tilbehør både til cykler og cyklister, der henvender sig til den urbane cyklist, som både sætter pris på minimalistisk design og funktion.

Brug og montering:
Lygterne har ingen overraskende og innovative funktioner, men det ligger de heller ikke op til. Producenten har valgt at fokusere på et simpelt lækkert design, samt hurtig montering og enkel betjening. Lygterne monteres og betjenes lige så let som tilsvarende diodelygter, dog med den forskel, at de skæmmer cyklens udseende, men bidrager med et sjovt design aspekt – til forskel for mange andre lygter. Lygterne er sammensat af kvalitets materialer, og en lille ting som tryk på ”ON/OFF” knappen, føles mere gennemtænkt end tilsvarende produkter. Batterierne i lygterne, i testen, havde en fin levetid, og en okay lyskvalitet til bybrug. De er bestemt ikke velegnede til brug på mørke landeveje uden trafikbelysning. Når batteriet skal skiftes, afmonteres 4 meget små stjerneskruer, så batteriet bliver tilgængeligt.

Konklusion:
Hvorfor skal man vælge lygterne Bookman lygterne frem for de almindelige fra Brugsen? Af samme årsag som de fleste nok ville vælge en VW frem for en Skoda. De henvender sig til den kræsne bycyklist, der sætter en stor pris og glæde i at have en flot stilren og velkørende cykel. Desuden bliver de fleste billige diodelygter ulovlige fra den 1. november, da der er et nyt lovkrav der dikterer at for- og baglygter skal have samme lysstyrke.

Lygterne distribueres af thegoodkarmacompany.dk og koster 160 kroner.

Plusser: Montering, design, funktionalitet
Minusser: Lysstyrke

Bookman diodelygter:
Farver 6 valgmuligheder
Pris 160 kroner
Info – Fås i seks farver
– 3 lysfunktioner
www thegoodkarmacompany.dk
Vurdering

Andre farvermuligheder:




Follow my blog with Bloglovin <