For folk med passion for vintage cykling…
fredag, den 17. august 2018

Arkiver

Anmeldese: Create Semi Fix – brugernes mening

For godt 2 år siden oprettede jeg en artikel, der skulle fungere som et åbent forum for sidens brugere, så i kunne udtrykke jeres glæder og frustrationer over den efterhånden ret kendte Semi Fixed cykel, Create. Jeg gjorde det på baggrund af en række henvendelser, der påpegede fejl og mangler på cyklen.

Opsummering af de godt 40 brugeranmeldelser:

Alle brugerne er imponeret over cyklens design, og årsagen til den store popularitet,  er helt sikkert en blanding af, den rent visuelt fremstår meget tiltalende, og samtidigt appellerer til mange, pga den lave pris. En stor del af brugerne oplever at cyklen forholdsvist hurtigt taber dele og punkterer. Dette kan tyde på mangel på efterspænding, specielt krans, pedaler, pedalarme, bremser og styr er vigtige i denne sammenhænge. Mangle på dette kan give uhensigtsmæssigt slid, og kan være årsag til farlige situationer ved bykørsel.

Desuden tyder det på at dækkene ikke er den bedste kvalitet, men anskaffelse af nye er ikke den store investering – Vittoria Rubino eller Zaffiro kan fås til omkring 200 kroner for det sæt, og har god levetid i by og til træning. Jeg vil stærkt opfodre købere der oplever dette til at henvende sig i forretningen, hvor cyklen er købt, og forklar sælger situationen. Disse mangler ikke forventes at opstå på en ny cykel!

Mange oplever at cyklen ruster hurtigt og at malingen skaller af. Købere der oplever dette bør gøre forretningen opmærksom på problemet, og eventuelt for de omtalte dele skiftet. Hvis man vedligeholder cyklen, dvs. jævnligt husker at vaske den, smøre kæde , sørge for det rette dæktryk og ellers spænder den efter – bør der ikke være tale om misvedligeholdelse, men derimod dårlig kvalitet.

NoGreatDeal skriver:

Ang. Create

“Skriver i håb om der er nogen der kan nikke genkendende til hvor ufattelig dårlig kvalitet Create cykler er og har lyst til dele det herinde – jeg har tidligere udover sliddele skiftet for omkring 1500 kr på 1 år.
Det skal siges at cyklen bruges dagligt ca. 10 km, hvilket jeg ser for at være acceptable at kræve af en cykel til 3000 kr.

MEN det er ikke acceptabelt efter min fornuft at cyklen derudover er af så dårlig kvalitet at jeg fornylig oplever hvordan kranken uden videre knækker…!!!

Jeg opfordrer alle der har bare lidt af samme historie til at komme med den her, det kan ikke være rigtigt at jeg er den eneste som sidder med en dårlig smag i munden omkring Create.
Skriv – det vil være en stor hjælp for alle.
Tak!”

Sliddele som bremseklodser, dæk, kæde, kædehjul, nav, fittings og krankboks lader ikke til at have en store holdbarhed, hvis cyklen skal bruges til længere daglige ture. Dog virker det som om mange er tilfredse med den til kortere ture, og brug i byen.

Simon P skriver:

“Jeg har for nylig købt en Create semi-fix, hvilket også et mit første fixie-køb.

Cyklen gik i stykker efter én dag, og jeg måtte ind og få den repareret. Jeg er udover det ekstrem glad for cyklen. Den er hurtig, vildt flot og kører godt.

Jeg vil anbefale den pga. den noget billige pris, men man skal stadig have i baghovedet, at det ikke er verdens bedste, derfor prisen.

Hvis man er utilfreds med den, kan man jo bare skifte dele ud på den. Jeg synes den er fed!”

Konklusion:

Cyklen har helt sikkert sine gode sider, men det er overvejende dårlige erfaringer køberne har med den på længere sigt. Create er en discount cykel, der lider under ringe valg af sliddele fra producentens side, der som helhed ikke lever op til brugernes forventning. Mærket er ikke gennemtestet til brug under de forhold, som fugt, grus og salt udsætter den for i det danske klima. Forhandlerne af cyklerne burde nok overveje, at udskifte de dele som ikke lever op til standarden, enten ved køb eller under første eftersyn. Jeg vil ikke råde folk til at købe cyklen, hvis man forventer at få en top racer, der skal klare lange daglige ture. Derimod kan det være et fornuftigt køb, hvis man kun kører korte turer, er glad for designet og sørger for den jævnlige vedligeholdelse.

Hvis du har nogle tilføjelser til artiklen, må du meget gerne skrive i kommetarfeltet herunder eller sende en mail til info@velopress.dk. Jeg vil også meget gerne have billeder af cyklen, både hvis du har gode og dårlige erfaringer med den.

Er du tilfreds med din Create Semi Fix?

View Results

Indlæser ... Indlæser ...

 

Links:

Opfølgning på Create Bikes – Lort eller lagkage?
www.velopress.dk/?p=1612#comment-7056

Creats officielle hjemmeside.
www.createbikes.com

Create bikes – brugeranmeldelser.
www.velopress.dk/?page_id=2214




Follow my blog with Bloglovin <