For folk med passion for vintage cykling…
mandag, den 20. november 2017

Arkiver

Projekt: Nordic blue Saronni Super Record

I vinteren 2009 vandt jeg en billig Bianchi på en ebay auktion. Cyklen havde en knapt så heldig lakering i sort og lilla, men den var så billig at jeg bare måtte købe den hjem. Til min store overraskelse viste det sig ikke at være en Bianchi, men en anden italiensk ramme med et S i forgaflens krone, og på baggaflen ved sadelrøret. Ud over det havde den smukke muffer, og en del andre flotte detajler.

Cyklen røg på loftet og blev først taget frem i sommers, hvor jeg efter langs tids søgen efter identitet på rammen, kom frem til at det nok med stor sandsynlighed havde været en mid range Saronni, bygget i slutningen af 70erne, start 80erne.

Guiseppe Saronni “Beppe Saronni”, havde sin storheds tid som aktiv rytter fra 1977-89 – en periode hvor hans største rival var legenden Francesco Moser. Kronen på hans karriere var verdensmesterskabet i landevejscykling i 1982, hvor han besejrede amerikaneren Greg LeMond.

Efter en samtale med Dibbern fandt jeg frem til farven ”Nordic blue” med perlemorseffekt, en lidt lysere version af den azur blå, som har været brugt på de tidligere Colnagoer.

Efter lidt tid i tænkeboks, gik jeg på jagt efter dele til cyklen. Ideen med cyklen var at finde billige kvalitets dele, ikke nødvendigvis i top stand, og så derefter selv vaske og polere dem. Først ville jeg samle den med en Nuovo Record gruppe fra Campagnolo, men efter at have monteret den med en Super Record bagskifter, og set hvordan faverne fra rammen og gruppen komplimenterede hinanden, var det den eneste vej frem – fuld SR.

Specs:

  • Saronni stål ramme str. 57 cm center/top og (overrør 55 cm center/center) – decals fra Cyclomondo.
  • Campagnolo SR Colnago panto poleret kranksæt (klinger 53/42)
  • Campagnolo SR pedaler, Christophe clips m. gule NOS læder remme.
  • Campagnolo SR bremseklør og -greb med nyt gummi.
  • Gipiemme Sprint 26,6 mm sadelpind – har købt en Campagnolo SR
  • Campagnolo Record krankboks og Nuovo Record fittings monteret med hjælp fra Topbjerg-Cykler.
  • Hjulsæt: Mavic Open Pro hjulsæt med højglans polerede Campangolo strada høj flange nav og Regina Oro BX frikans. Sættet er strikket op hos Topbjerg-Cykler. Der er bestilt old school Mavic stickers og Veloflex Master 22 mm dæk.
  • Campagnolo SR bagskifter pat. 78.
  • Campangolo bagskifter fjeder kabel – det spiller ret godt og har god flexibilitet.
  • Campagnolo SR friktion skrårørsskiftere
  • Campagnolo Nuovo Record forskifter – kunne ikke montere den SR forskifter som var tiltænkt efter lakeringen.
  • Campagnolo sadelbolt
  • Dolphin sort ruskind sadel NOS – flot slank i stil med Concor Super Corsa.
  • Ambrosio gult bike ribbon – klassisk vinyl styrbånd.
  • Cinelli 1A 120 mm frempind sort anoiseret – ret klassisk for italienere med den lille detajle at styr og frempind ikke har samme farve.
  • Cinelli Criterium styr 42, har den perfekte udformning og et lille drop, der giver en meget kompakt kørestil.
  • Campagnolo bremse- og gearkabler – gule yderkabler.
Cyklen har været længe undervejs, og jeg er også blevet utrolig glad for resultatet. Dog ville jeg gerne have haft lidt krom detaljer på bag- og forgaflen, hvis noget skulle gøres om.

 




Follow my blog with Bloglovin <