For folk med passion for vintage cykling…
mandag, den 20. november 2017

Arkiver

Bianchi Mercartone Uno TT 1998

I sommers fik jeg opfyldt lidt af en drengedrøm, da jeg anskaffede mig en Bianchi Mercatone Uno TT årg. 1998, en super elegant TT cykel i aluminium med super tynde Dedacciai 7003 HT alu rør og en Time carbon aero forgaffel. Lakringen er en kombination af farver taget fra den italienske sponsor Mercartone Uno, og den traditionelle Celeste (grøn/blå) farve fra Bianchi. En sammensætning der skiller sig lidt ud fra andre cykler. ”Il Pirata”, som den lille italienske bjergged Marco Pantani blev døbt, havde en tempocykel med tilsvarende lakering, dog senere udviklet med et to delt special udgave af ITM styret.

Rammen har virkelig mange skarpe detaljer, bla. har den ingen sadelbolt, men er i stedet monteret med en sadelpind, der fungerer efter samme princip som de gamle quill frempinde. Den skal justeres med en 6 mm umbraco nøgle under sadlen – ret beværligt, men det spiller når den er indstillet korrekt. Styret er et indfarvet ITM TT dual patented styr med gear skiftere i bøjlen. Gruppen er en pose blandet Campagnolo 8-speed med super flotte Vento 16-HPW hjul, der matcher rammen rigtig godt tidsmæssigt og på designet – med de blanke høje, profilerede fælge og egere.

Projektet:

Cyklen skal undergå en mindre ombygning, så den bliver indstillet og tilpasset min kropsbygning, hvilket er afgørende for at den skal fungerer optimalt. Derfor skal jeg justere højde på styr, længden på bøjlen, skifte sadlen og forsøge at finde en komplet 8-speed record gruppe, og i det perfekte senarie skal den monteres med et hvidt Campa pladehjul (originalen havde Ghibli pladehjul).

Rammespecs:

– Sadelrør: 67 cm c-t (48 cm ct)
– Overrør: 56 cm c-c
– Kronrør: 10,5 cm
– Baggaffel: 39 cm
– Akselafstand: 99 cm

Rammemateriale:

Rammen er bygget er Dedacciai 7003 HT – ABT butted aluminium rør og Time 1″ aero forgaffel.

Ganløse Ringen 2012 – nu skal der kul på!

Efter længere tids pause fra cyklen, og motion i det hele taget, har jeg givet mig selv en udfordring – Ganløse Ringen 2012. Det er simpelthen på tide at få rørt benene, for det er ret alarmerende når man bliver gasblå i hovedet og stakåndet af at forcere trapperne til 4. sal. Løbet er en 30 kilometer lang enkeltstart der køres på 3 omgange af 10 kilometer i det udfordrende terræn, som området omkring Ganløse byder på. Det er også en perfekt lejlighed at få det maksimale ud af cyklen, og bruge den til det den er bygget til – det er dog ikke for at efterligne Pantanis bedrifter, men nok i lidt mere moderat tempo.

Links:




Follow my blog with Bloglovin <