For folk med passion for vintage cykling…
tirsdag, den 19. juni 2018

Arkiver

5 gode sites til at finde din “nye” vintage racer

Eroica Cicli – fremragende tysk vintage cykelsite – Med klassikere som Colnago Super Saronni, F. Moser Celebration, Rossin ’81 Super Record har den tyske cykelforretning Eroica Cicli virkelig nogle af det ypperligste indenfor klassiske cykler. Priserne spænder lige fra 25o euro for en Legnano med campagnolo udstyr, til 1500 euro for en unik jubilæums udgave fra F. Moser.

Piedro e Bartolo – to hollandske cykelentusiaster med sans for detaljer. De samler og restaurerer klassiske landevejscykler tilbage til deres originale stand. Udvalget er primært mindre kendte mærker som Koga Miyata, Fladria og Casati, men det hænder dog at en Pinarello eller Colnago bliver sat tilsalg. Priserne er ganske fair, og selv når portoen er betalt er cyklerne en del billigere sammenlignet med dansk niveau.

Velocult – super amerikansk site, med et kæmpe udvalg af både bane- og landevejscykler. Udover komplette cykler har det også masser af rigtig fine stålrammer. Priserne her er i den høje ende, for når cyklen er betalt skal moms, told og fragt lægges oveni før du kan lufte din nye klassiker.

Gadecykel – Vores danske islæt. De har et begrænset udvalg klassiske landevejscykler som TVM Gazelle og Enik, der er konverteret til single speed med et lille strejf af nutidens cykeludstyr i form af et flat bar og opgraderet bremser og dæk. Priserne er i den høje ende mellem 8000 – 13000 kroner.

Retrobike – Dette site anbefaler jeg mest på grund af deres utrolig brugbare forum. Her kan du finde cykelgrej i alle afskygninger lige fra MTB til landevej. Tjek også auktionsdelen.




Follow my blog with Bloglovin <