For folk med passion for vintage cykling…
mandag, den 20. august 2018

Arkiver

Paris Roubaix direkte på Tv2

Når der i næste uge atter tages hul på en legendarisk udgave af Paris Roubaix, er det med det unge danske talent fra Team Saxo Bank Matti Brechel blandt favoritterne. Løbet, der ikke uden grund kaldes “en forårsdag i helved”, er kendt for at være en brutal og ekstrem hård udfordring for rytterne, hvor styrt, punkteringer og masser af brosten hører til dags ordenen.

Hvis vejrguderne sørger for regn vil de i forvejen umenneskelige udfordringer blive grobund for stor dramatik og spænding, da de 259 km støvede landeveje og 30 paveer vil blive forvandlet til et sandt mudderbad. Det er også derfor at Paris Roubaix bliver regnet for den største blandt forårsklassikerne, og vinderen vil blive skrevet ind i historiebøgerne blandt de store mestre.

Løbet køres i år for 108. gang, og traditionen tro indledes forårsklassikeren i Compiegne og har opløb på cykelbanen i den gamle mineby Roubaix. Det absolutte højdepunkt på ruten må være det 2400 meter stykke pave gennem Arenberg-skov, hvor udskildningen for alvor begynder.  Årets favoritter er schweizeren Fabian Cancellara der netop har vundet Flanderen Rundt, de sidste to års vinder Tom Boonen, men også danske Matti Brechel har en chance for at blande sig.

Løbet bliver sendt direkte på TV2 kl. 13:45.




Follow my blog with Bloglovin <