For folk med passion for vintage cykling…
tirsdag, den 23. januar 2018

Arkiver

Din sæsonplanlægning er vigtig!

Din forberedelse til cykel sæsonen bør sættes i gang om vinteren. Det er afgørende, at du får lagt en god træningsbasis i løbet af vinteren. Samtidigt skal du gøre dig det klar med hvad det er du vil i denne sæson. Og hvordan holder du dig motiveret frem til dine mål?

Planlægning af din vintertræning er en vigtig faktor. Få sat system i din træning med en gennemarbejdet sæsonplanlægning og søg inspiration udefra. Det er ikke nok, at du blot læser om det, ligesom du læser disse ord netop nu. Du skal også gøre noget aktivt for at din personlige udvikling skal rykke fra sidste sæson og til denne.

Er du fuldstændig klar med en sæsonplan? Hvis ikke bør du starte med at gøre dig nogle tanker om hvilke mål du har for denne eller den kommende sæson. Det er meget vigtigt at få fastsat din målsætning inden sæsonen går i gang.

Lav dig en mappe hvor du sætter dine notater ind i. Lav en sæsonplan som den herunder og sæt ind som den første side i mappen.

Stor størrelse, tryk på billedet

Denne mappe kan fungere som dit motivationsværktøj. I mappen kan du f.eks. printe et billede af din cykelhelt ud i A4 størrelse og kigge ham/hende i øjnene dagligt hvis det vel at mærke kan motivere dig! Personligt er jeg blevet utroligt motiveret af Johan Museeuw. Magen til landevejskriger skal man lede længe efter. Og glem ALT om doping i denne sammenhæng. Det drejer sig om hvad der får dig motiveret til at udvikle dig, og ikke andre menneskers personlige mangel på etik og moral.

I vinterhalvåret er det i særdeleshed vigtigt at du benytter dig af mange delmål for, at holde dig motiveret igennem vinteren. At lave målsætninger helt ned på daglig basis kan for de fleste være en fordel. Og lad nu være med “kun” at læse artiklerne på dette website, du skal gøre noget aktivt. Få skrevet dine mål og delmål ned i en kalender så du har overblikket til at prioritere dine mål.

En anden ting du skal finde ud af i vinterhalvåret, er dine Styrker og Svagheder og sætte en sæsonplan op for, at arbejde seriøst med det du har fundet ud af. Det er NU at du virkelig kan sætte skub i din udvikling.

Hvis du vil vide mere om cykling, træning og teknik så smut lige forbi formtop.dk




Follow my blog with Bloglovin <