ALAN – sjælden italiensk klassiker

Alan Super Record

I 1972 introducerede den lille italienske cykelfabrikant ALAN, den første serieproducerede aluminiums ramme med muffer.

Navnet ALAN kommer af en sammensætning af ordene ALuminium og ANodized. Med den blanke anodiserede aluminium og blanke muffer havde rammerne et karakteristika som ingen andre.

Tillæg:

Jeg er blevet gjort opmærksom på at navnet ALAN, eftersigende skulle stamme fra grundlæggeren Ludovic Falconis børn – ALberto og ANna.

Målet var letvægtscykler, men visionen fejlede, da konstruktionen ikke var stærk nok til de store kraftfulde ryttere. Rammerne blev ofte betegnet som bløde, og mufferne var på nogle modeller ikke holdbare nok. Samme kritik fik de dog ikke af lettere ryttere, der beskrev dem som let kørte og livlige. Senere udgaver, som Super Record´en, fik tykkere rør og forstærket limning, samt gevind til samling af mufferne.
Specielle kendetegn for rammerne er bla., pantograferinger på mufferne med ALAN og sorte fyldninger. Desuden brugte de meget atypisk 25 mm sadelpinde.

ALAN var med til at tage det næste skridt for udviklingen af cykler. De blev specialister på området og producerede aluminiums rammer for mærker som bla. Colnago og Guerciotti fremtil 90erne.

I Cykel cross udmærkede ALAN sig ved at vinde over 20 verdensmesterskaber- I en sport hvor der stilles store krav til køreegenskaber, lethed og styrke. Vores egen cykel cross og MTB-guru Henrik Djernis kørte sig til flere mesterskaber, på en ALAN produceret Guerciotti.

Her er en tidligere artikel, hvor Frans beskriver hvordan han har istandsat en ALAN Super Record fra 1983, www.velopress.dk/ASR1983.

Har du erfaringer med ALAN, så skriv til os på info@velopress.dk eller smid et par linjer i kommentarfeltet herunder

Links:
www.velopress.dk/?p=3329
www.classicrendezvous.com/Italy/alan.htm
www.sheldonbrown.com/vrbn-a-f.html#alan
www.www.alanbike.it/
www.en.wikipedia.org/wiki/ALAN